Havmus 5-7år

Havmus og Havmus Plus - Begynder :

 

Aldersgruppe :

5 - 7 år (vejledende)

 

Forudsætninger :

På Havmus optages børn som har styr på de mest basale kundskaber – se beskrivelse for Muslinger. På begynderholdet svømmer barnet alene i vandet – træner og hjælpetræner vil være i vandet og hjælpe børnene. Der undervises i 20-25 minutter – den sidste tid afsættes til fri leg.

 

Havmus Plus er for de børn som har svømmet én sæson på Havmus, men som endnu ikke er klar til Havkat. Der fortsættes med at arbejde med målsætningerne for Havmus.

 

Holdbeskrivelse :

Der svømmes på tværs i bassinet hovedsageligt i den lave ende, men der vil også være svømning i den dybe ende. Fokus i undervisningen er sjov og leg, men der begyndes at lære eksempelvis crawl- og rygcrawlsvømningen.

 

Målsætning :

  • At børnene lærer at frigøre sig fra opdriftmidler (primært bælte)
  • At børnene lærer en kontrolleret vejrtrækning – i forhold til dykning og når der svømmes
  • At børnene lærer at springe i vandet på forskellige måder.
  • At børnene lærer at svømme crawlbenspark
  • At børnene lærer at svømme en simpel udgave af crawl med arme og ben, men uden færdig vejrtrækning
  • At børnene lærer at svømme rygcrawlbenspark med god krops- og hovedstilling
  • At børnene lærer at svømme en simpel udgave af rygcrawl med arme og ben
  • At børnene lærer alsidige og ikke direkte svømmeartsrelaterede balanceudfordringer
  • At opnå færdigheder til at kunne klare sig i den dybe ende af bassinet

 

Forældrene opfordres til at holde afstand til bassinet under undervisningen, dette i håb om at træneren opnår barnets fulde opmærksomhed. Det er ikke forventet at forældrene bliver og overværer undervisningen.

Der vil være hjælpetrænere i vandet, som kan hjælpe børnene.

 

Når instruktøren vurderer, at barnet opfylder ovenstående elementer er det klar til at rykke videre til næste hold, sker der oprykning. Oprykning sker primært ved sæsonafslutning i maj / december. Holdet, der oprykkes til, er et Havkat, hvor der også svømmes på tværs i den lave ende.

 

I løbet af sæsonen vil svømmerne få invitation til deltagelse i klubbens Chokoladestævne og der vil ligeledes være ”mærkesvømning”.

 

* Rismølleskolen er et lille bassin der er særdeles velegnet til begyndersvømning. Det er et lille bassin, som skaber tryghed da barnet kan nå bunden i en stor del af bassinet, ligesom vandtemperaturen er lidt varmere end i andre svømmehaller. Vi gør opmærksom på, at der kun er ét omklædningsrum, hvilket forsøges løst ved at drenge bader først og når de er i omklædningsrummet bader pigerne. På grund af svømmehallens størrelse ser vi gerne at forældre ikke opholder sig i svømmehallen under undervisningen, erfaringen viser, at det giver meget uro. Vi laver selvfølgelig nogle ”kigge-dage”, så man som forældre kan følge barnets udvikling og glæde ved at svømme.

 

Evt. Spørsmål mht. valg af hold kan stilles ved at skrive til : tilmelding@swimteam-neptun.dk

 

Undervisningen følger skolernes ferieskema, der ingen undervisning på de dage skolerne er lukket.